Traeneren fra helvede (eller lidt guf til jiu-jitsu-ka'erne)

Eftersom jeg jo er sports - og ikke mindst kampsportsfanatisk, saa har jeg jo soegt efter muligheder for at traene jiu-jitsu her i Bonn. I gaar aftes skulle jeg saa (efter 10 timer i lab:-S) til min foerste traening i Bonn.
Jeg finder ud af at jeg har misforstaaet hjemmesiden (som om det var en udfordring), for her traenes godt nok jiu-jitsu, men blandet med ashihara-karate og EOS, en mere voldelig videreudvikling af jiu-jitsu. Den korte version: der bliver kaempet, meget og med fuldkontakt.
Jeg taenker straks, at den stilart har jeg ingen grad indenfor, saa jeg iklaeder mig mit hvide baelte, som jeg ikke har haft paa i 9 aar (lidt spoejs fornemmelse). Hertil skal det lige siges at alle klaeder om sammen, saa jeg ender lige med at smutte en tur ind paa toilettet, da jeg ikke foeler trang til at udsaette et helt omklaedningsrum fyldt med maend ( + en kvindelig traener) for mine atributter.
Derefter maa jeg selv gaa over til den kvindelige traener, der indtil videre fuldstaendig har ignoreret mig og praesentere mig selv og min baggrund. Jeg naevner ikke min 1. dan, men siger bare at jeg har traenet jiu-jitsu i Danmark.
Nu begynder saa mine halvanden time i helvede. Den kvindelige traener er konstant over mig og retter mig hele tiden. I en omgang gulvkamp (hvilket virkelig ikke er min staerke side) med traeneren spoerger jeg hende om lidt tips og fif, men faar bare at vide, at jeg bare skal kaempe og "foele" mig frem. Naa, saadan!
Senere spoerger hun til min grad og jeg fortaeller at jeg har 1. dan. "Det overrasker mig godt nok" er svaret, som alle i oevrigt hoerer. Derefter bliver det rigtig sjovt. Alle mine faldteknikker forkerte, hver gang jeg laver de mindste fejl er hun over mig for "det burde min traener da have laer mig", min paradestand er forkert og det samme er min parader, for "det her er jo ikke shotokan-karate".
Eneste lyspunkt i halvanden times hetz er fyrene fra holdet, der gerne vil hjaelpe mig og give mig tips. Og indimellem er der en, der kommer over til mig og siger jeg ikke skal tage mig saa meget af hende, hun har en daarlig dag.
Saa den korte version er, at jeg aldrig saetter mine ben paa det sted igen. Hun kan faa lov at forblive eneste medlem med to X-kromosomer for all I care. Imens vil jeg begive mig paa jagt efter en klub, der rent faktisk er interesseret i nye medlemmer.