Lidt guf til scienterne

Den første dag i lab var som en gåtur på glødende kul. Tusinde nye metoder, masser af anderledes apparatur og kun nye mennesker. Ahhh!!!! Og så gik alt jeg rørte ved selvfølgelig helt galt, det er jo klart. Jeg har dog fået min egen computer, hvor jeg pænt har placeret min laboratorierotte. :-)
Men for at vende tilbage til det vigtige: Lab! For det første er jeg pt. den eneste ikke Ph.D. studerende. Her er faktisk ikke mindre en fem stk. De er klassificeret erfarne nok til ikke at behøve at have kittel på. Det er jeg så ikke. Jeg behøver vel ikke nævne hvor åndet jeg føler mig når jeg som ene mand har kittel på?
Så vi er enige om at jeg allerede føler mig som en alien. Dertil kommer at jeg aldrig har hørt om Schlenk-metoden (det har Maria så hurra for det), eller har brugt en vakuumpumpe med to frysefælder eller set et fordelingsanlæg inde i stinkskabet, der kan bytte mellem Argon og vakuum. Men det hat jeg lært nu. Og det har også fordele rent faktisk at vide, hvor meget vakuum man har på.
Og plads, det er der. Vi kommer ikke til at gå og gnide op ad hinanden. På billedet ses det lab jeg arbejder i, og lige nu er vi tre derinde, i morgen to, for den ene går på ferie. Jeg går selvfølgelig stadig og leder efter alting og spørger om alting, men indtil videre er der ingen, der har slået mig irritation, så jeg synes det går godt. :-)
Til dagens succeshistorie hører også at jeg i dag kørte en søjle, hvor alt stoffet var ude efter 12. fraktion og der ikke var en eneste blandet fraktion (tag den helle ;-)).
Desværre har de ikke en søjlemaskine (I miss u Tage), til gengæld har de en fraktionsopsamler. Ikke at det er nogen store hjælp, jeg foretrækker at gøre det selv. Men det de har er en splinterny rotafordamper. Kolben køres ned i vandet elektrisk og vakuumet kan indstilles!! Det er helt vildt, jeg havde den ned på 4 mbar i dag. Jeg er DYBT imponeret. :-) Jeg håber det bliver ved på den måde.