Sperrmüll og barndomserindringer

Lige for tiden fyldes gaderne i Bonn med stort, voluminøst affald. Det er ikke et tegn på at tyskerne er ved at falde af på deres ordnenssans, men et tegn på at Sperrmüll nærmer sig. Sperrmüll er et arrangement der foregår fire gange om året og i sin enkelthed går ud på at stille al det affald, som ikke kan være i skraldespanden ud på gaden, hvor det så bliver hentet af byens renoveringsselskab.
Udover at det nogle gange kan være lidt af en udfordring at passere fortove i denne periode, er det også den syvende himmel for klunsere og børn. Klunserne kan altid finde et eller andet de mangler, det være sig stole, madrasser eller tilbehør til IKEA-reolen.
Børnene kan til gengæld finde alt, hvad der kræves for at bygge en lille hule inkl. badeværelse og tv. Jeg var selv en inkarneret Sperrmüll-fan og flittig samler af andres affald, hvilket mine forældre kan bekræfte. De vil sent glemme den dag, jeg kom slæbende hjem med en 2 meter høj papfigur, som var blevet kasseret af videoteket. :-)
Så når jeg går forbi bunkerne af affald, kan jeg ikke lade være med at se, om der nu er noget jeg kan bruge. Bortset fra at nu er jeg ikke barn mere, nu er jeg bare klunser. :-(