Hjemvendt??

Efter sølle 8 timers køretur kunne jeg den 21. december atter sætte fødderne på dansk jord for første gang i fem måneder. At se mine forældre og venner igen er superdejligt, har savnet dem meget!
Alligevel er det mærkeligt at alle taler dansk og jeg føler mig usædvanlig malplaceret i Odense.
Jeg er ved at få et hjerteanfald, hver gang jeg får en regning, sænker farten i alle kryds i den tro at der gælder højre vigepligt og søger forgæves efter den seperate skraldespand til indpakning.
På nuværende tidspunkt bor jeg hos mine forældre, da min lejlighed stadig er fremlejet til en tyrkisk pige, men jeg flytter hjem i morgen. Jeg glæder mig usigeligt til at komme "rigtig" hjem, selv om jeg frygter at den tidligere lejer ikke har lagt så stor vægt på rengøringen.
Indtil midten af februar, hvor jeg starter på sepcialet, har jeg ikke de store planer ud over at aklimatiseres og skrive mit projekt færdigt.
I mit hoved går jeg allerede og planlægger min flytning til Bonn efter specialet, hvor jeg vil gå i gang med pHD'en. Jeg glæder mig til at se alle mine nye venner igen, til at starte i lab hos AK Lützen og tulle rundt i Bonn centrum.
Men indtil videre må jeg jo nyde det år jeg har tilbage i Danmark og sammen med min familie og mine venner. Jeg er jo ikke ked af at være tilbage. ;-)

Bildøre

Jeg holder jo meget af biler, det skal ikke være nogen hemmelighed. Dog har jeg på det seneste haft et par nærdødsoplevelse i forbindelse med bildøre, mere bestemt bildøre i bevægelse.
Som lille cyklist, udstyret med en reglementeret cykelhjelm, har man en eller anden ide om at folk ser en. Det plejer også at være tilfældet, en undtagelse er dog parkerede biler og deres ejere. Jeg er nu tre gange blevet tvunget ud på en frisk lille slalom på kørebanen af åbenbart forblindede bilister og deres døre.
Det interessante er, at det åbenbart ikke er nogen sjældenhed. Tyskere åbner bare deres bildøre og så regner de med at alle nok skal nå at undvige. Så jeg er mere eller mindre også den eneste, der bliver sur over den slags opførsel.
Dette er en generel tendens for bilisme i Tyskland; bilister gør som det falder dem lettest, og da alle gør det samme, bliver ingen sure.
Jeg har endnu ikke fundet ud af om det er godt eller skidt, men arbejder ihærdigt på det. ;-)

Jul i Bonn

Julen i Tyskland er lige med julemarkeder, Glühwein (gløgg) og lyskæder. De fleste byer pynter godt og grundigt op omkring julen. I Bonn, som må betegnes som en mellemstor by, hænger der en utrolig variation af lyskæder og julepynt i gaderne.
Generelt er der meget liv i gågaderne, da der er julemarked, hvilket er ensbetydende med et væld af boder, ikke mindst Glühwein-boder. Glühwein kan findes i alle afskygninger, lige fra vinbondens bedste over hindbær til brombær-blandinger. En ting har de dog alle tilfælles; alkoholprocenten!
Boderne er åbne det meste af aftenen (også på hverdage) og der er altid fyldt med mennesker omkring mad - og drikkeboderne. ;-)
Derudover er der hele to udendørs skøjtebaner i byen og det skal helt klart udnyttes. Udover at tyskere generelt er elendige til at stå på skøjter, er det helt klart et plus at der spilles god musik og at der i tilsutning til skøjtebanerne befinder sig en Glühwein-bod. ;-)

Feuerzangebowle

Tyskere kan også feste, helst på hverdage synes det. I torsdags var der Feuerzangebowle, som reelt er Glühwein tilsat sukkertop overhældt med brændende rom. Det hele startede kl. 19 og man skulle selv edbringe kop men ellers var det hele gratis.
Samtidigt vises der et par film, bl.a. filmen Die Feuerzangenbowle, hvor ovenstående drik spiller en vigtig rolle. Jeg har set filmen et par gange, men har dog stadig ikke rigtig fået fat i handlingen. I denne her omgang skyldtes de tre kopper feuerzangenbowle jeg fik indtaget, men hyggeligt det var det. Onsdagen kunne dog have været bedre.
Dog havde jeg det ikke så skidt som ham der drak sig bevidstløs og måtte hentes af ambulancen. Så sig ikke at tyskere er kedelige. ;-)