tirsdag den 23. september 2008

Intimkoncert med Veto

Når man nu bor så tæt på en millionby (Köln red.) skal man jo udnytte de kulturelle tilbud, der byder sig. I dette tilfælde valgte jeg dog ikke at risikere for meget og købte billetter til en koncert med det danske band Veto i søndags. For 12 Euro kunne jeg godt overskue det økonomisk, og det viste sig faktisk at togbilletterne frem og tilbage løb op i 12,60 Euro og dermed var dyrere end selve billetten.
Til gengæld var de hele oplevelsen værd. I Tyskland kender man ikke så meget til Veto, så de 50(!!!) mennesker, der var til koncerten var inkarnerede fans og det var en super stemning med så få mennesker. (Som sammenligningsgrundlag kan jeg oplyse at man den 26. september kan komme til intimkoncert med selvsamme band på oslobåden sammen med 179 andre.)
Bagefter fik jeg mig også lige en lille snak med bandet på dansk, så det var jo meget hyggeligt. ;-)

torsdag den 18. september 2008

Trafik

Trafik er en mangefacetteret ting, også i Tyskland. Især som cyklist har jeg stået overfor mangen udfordring. For eksempel kan det anbefales at sætte sig ind i den tyske "rechts vor links" - eller "højre vigepligt"- regel. Reglen er den samme om i Danmark, men her bliver den faktisk anvendt, for jeg har aldrig est hajtænder i det her land. I praksis betyder dette at man skal sænke farten hver gang man kommer til en krydsende vej, ellers kunne det godt gå hen og blive småfarligt. :-)
Generelt harcyklister dog udmærkede forhold, de må fx. ofte køre over for rødt (det samme gælder i øvrigt sporvognene og indimellem også hyrevogne). Venstresving er til gengæld en risikabel affære. Når man står der midt i morgentrafikken ude i venstresvingsbanen mellem bilerne (og de er store her i Tyskland!!), så er man utrolig glad for sin cykelhjelm!
Jeg er dog sjældent bange for den i Odense så frygtede bybus. En episode forleden (der i øvrigt har gentaget sig et par gange) får mig til at tro, at helvede nu er frosset til is: Jeg kommer trillende på min cykel hen imod et fodgængerfelt samtidig med at en bus er på vej. Og man tror det er løgn, men bussen HOLDER!!! Den holdt for mig....en lille cyklist, der kører ulovligt på fortovet!!!
Dertil skal det siges at de fleste cyklister ikke tager det så tungt om de nu kører på cykelsti, fortov eller gågade. I hvert fald den ene slags cyklister, for tyske cyklister kan deles op i to grupper med undergrupper:

1) Hverdagscyklisterne
1a)De unge
1b)Profferne

2) Søndagscyklisterne

Hverdagscyklisterne er dem, der selvfølgelig tager cyklen hver dag. Mange af dem er studerende, hence de unge og de har sjældent cykelhjelm og intet specielt godt forhold til regler for trafik og færdsel.
Profferne til gengæld iklæder sig hver morgen cykelshorts, hjelm og cykelhandsker og så begiver de sig ellers ud i storbyjunglen, klar til at overhale enhver, der har glemt sine reflekser.
Sidst men ikke mindst er der jo så søndagscyklisterne, som typisk kan findes langs Rhinen ligeledes udstyret med det sidste nye indenfor cykelbeklædning og med en hastighed på niveau med den gennemsnitlige rollatorbruger.

Men har man først indrettet sig efter de her til lands gældende forhold og regler, så går det såmen udmærket og jeg regner da stærkt med at vende uskadt hjem.

søndag den 14. september 2008

Sorry, I don't understand what you are saying....

Jeg kører rimelig tit med toget til Remagen, min gamle hjemby. Dette sker fordi en god veninde af familien, Motee, så generødt har tilbudt at vaske og tørre det tøj, som ikke kan tåle tørretumbler. Dette er nødvendigt, da jeg ikke i lejligheden har mulighed for at tørre tøj i større mængder.
I fredags var jeg så igen på Remagen-vasketøjstur og jeg køber aldrig en billet (3,40 Euro!!), da Statsbanerne alligevel har sparet kontrollørerne væk på den strækning.
På vej hjem sidder jeg stille og slapper af i toget med mit vasketøj og skoene nonchalant placeret på sædet overfor, da der stiger en kontrollør ind......
Sophie tænker hurtigt, og da hun beder om min billet, forklarer jeg hende på mit bedste engelsk, at jeg ikke kunne finde ud af billetautomaten og derfor ingen billet har. Desværre er kontrollørens engelsk mildest talt begrænset, så hun forstår ikke min brilliante forklaring. Kort efter dukker der en sød tysk student op, forklarer hende min situation og tilbyder at tage mig med på hans studenterbillet, hvor man kan få en ekstra person med gratis. Imens sidder jeg og prøver at lade som om jeg intet forstår og ser rådvild ud. ;-)
Kontrolløren accepterer forslaget og studenten, som i øvrigt hedder Andie, spørger om han må sætte sig i min bås. Det får han allernådigst lov til (nu har han jo strengt taget betalt min billet) og resten af turen foregår på engelsk, i blandet en masse små hvide løgne og forsøg på at skjule mine egentlig ganske udmærkede tyskevner.
jo, tyskere er rigtig søde. ;-)